Topbar Sibiriensjagtlau.dk

Velkommen til Sibiriensjagtlau.dk

MENU Sibiriensjagtlau.dk
  FORSIDE
  JAGT INFORMATION
  KONTAKT
  JAGTER
  JAGTHISTORIER
  JAGTFILM
  JAGT RADIO
  FOTO
  BANDITTEN BASSE
  RHFOTO.DK
  STRANDJAGT
  SIDSTE NYT
  FOTOGALLERI
  SKYDEBANE RUSKÆR
  KNIVLOVGIVNING
  AMATØR RADIO
  DOKUMENTER PDF
  LINKS
  ADMIN.

 

13-10-2015
online !

 

Jagthistorier og artikler

 

   
 

Med Marius på bukkejagt den 20-5-2015

  Jeg oplevede noget her til aften, som jeg bestemt ikke havde forventet her på bukkejagten sammen med Marius i Sønder Felding.  Jeg havde lige tage riflen og skydestokken m.m. ud af bilen. Så lukkede jeg hundeburet op og ud stiger Marius og sidder pænt ved bilen som han skal. Jeg rullede nu det ene af hans tæpper sammen fra hundeburet i en pølse og giver han det i munden, med kommandoen hold fast. Pludselig overhaler han mig på vej over mod skydestigen. Og jeg tænker fandens også, nu løber han sku ud på marken og forbi skydestigen og står der en buk der i området, så er vi afsløret. Men det var bestemt ikke det der skete. Marius løber nu i en lige linje over til skydestigen. Og da han er lige ud for skydestigen slipper han tæppet. Tæppet ruller sig halvt ud i faldet og får så lige et puf med snuden, så det er fuldt udrullet. Der efter ligger Marius sig på tæppet og venter på, at jeg skal komme helt hen til ham.  Jeg tænkte straks det er løgn det her. Det skulle min søn Emil som også er med på bukkejagt bare lige have set. Jeg blev rigtig kiste glad og meget overasket. Samtidig med jeg tænkte på, hvor har jeg dog rigtig meget glæde af den hund.
   
 

Med Frederik Glerup på bukkejagt den 21-5-2015

 
  Det er desværre Ikke alt der står i hegnet på ca.650 meter der er en buk.
I går aftes havde jeg Frederik Glerup, en rigtig flink ung mand på 16 år fra Bording, der ikke endnu har fået sit jagttegn, med på bukkejagt. Vi sidder nu på to jagtstole langt ude på marken i et læhegn og han får nu min håndkikkert en Meopta Meostar B1 10x42 og ser ned langs den lange mark. Pludselig siger han, at der står et dyr i hegnet. Jeg får kikkerten og kan selv godt se, at der står noget brunt i kanten langt nede på marken.  Der bliver nu lagt en slagplan lige inden lukketid, der går ud på, at vi går om på den anden side af hegnet og pürser ned mod dyret. Jævnligt ca.  pr. hver 100 meter er Frederik Glerup lige ude kortvarigt på den anden side af hegnet efter min anvisning, for at se efter bukken, om den stå der endnu. Han meddeler da vi ca. har 300 m. igen at han mener bukken står med hovedet nede mellem benene nu. Spændingen stiger til nye højder og Frederik Glerup begynder så småt at få bukkefeber, og jeg er også ved at være noget tændt af situationen. Da der er ca. 150 meter ned til bukken går jeg om på samme side som bukken står. Jeg får nu gang i skydestokken (Primos Trigger Stick Gen 3 ben) og Sauer 202C 30-06 og slår rødpunktsigtet til på min Swarovski Z6I 1nd generation 1,7-10x42 SR.  Da jeg ser i riffelkikkerten ned mod bukken, går det op for mig at dette her er ingen buk.  Men en brun lille tagplade med et par takker på der har omridset så det ser ud som et dyr / buk der står stukket ind i græsset. Jeg hvisker nu sagte til Fredrik, at den her tror jeg bestemt ikke vi skal skyde. Han får nu tilladelsen til at se gennem riffelkikkerten, på den betingelse at han ikke røre aftrækkeren på riflen, da den stadig er ladt men sikret. Da han får set grundigt efter, kan han godt se, at det her ikke er noget dyr, og slet ikke en stor pæn buk.  For fanden hvor var der rigtigt langt tilbage til bilen, man blev helt svedig og noget skuffet samtidig med at man også havde et stor grin på. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har min lille hjælper Frederik Glerup med på bukkejagt. Han kan da give mig nogle sjove oplevelser og god motion, tak for det Frederik.
   
 

Jægerforbundet protesterer igen mod knivloven
Justitsministeriet har udsendt et udkast til ændring af lov om våben og eksplosivstoffer
(straf for overtrædelse af knivforbuddet) i høring.

   
 
 

Kravejagt

   
 

 

Sjov med Marius.
Billedet er tage af Marius med min mobiltelefon i dueskjulet hvor han sidder og se efter krager. Han virker ikke helt glad for situationen. Det er ligesom han sige kan du ikke holde op med det pjat nu vi er på jagt nu. Smiler.

I aftes sad jeg og så en god film og fik lyst til kaffe. Konen var ude på kontoret i den anden af huset.
Indrømmet jeg var nok lidt for doven til selv at lave kaffen og filmen den var god. På sofabordet lå der en kuglepen og jeg halveret nu et stykke A4 papirer og skrev en besked til konen. Kan du ikke være sød at sætte noget kaffe over. Jeg rullede nu papirer sammen som en pølse og stoppede beskeden ind i kæften på Marius. Og så sende jeg Marius ud til min kone med beskeden. Lidt efter hørte jeg at hunden gø voldsom ude på kontoret. Og så kommer min kone farende ind i stuen. Og jeg få nu en skideballe over at jeg ikke selv har lavet kaffen. Det er sku ikke altid lige nemt at hold hund. Smiler
...


I går var jeg alene med Marius på jagt. Vi har et lille skovstykke som han kender godt. Min plan var at sætte ham til at afsøge området. Og jeg stod nu klar med haglbøsse lidt uden for skoven i forventning om at man måske kunne lette et par fasaner til mig. Efter at han havde afsøgt det lille området lokalt, var der ikke sket noget. Han komme tilbage til mig og går på plads. Jeg sender ham af sted en gang til med kommandoen ud og søge, længer ud. Så går der 4-5 minutter hvor jeg ikke ser noget til ham, og jeg skal lige til at fløjte efter ham. Da jeg pludselig hører kraftig støj fra skoven. Ud kommer der nu 2 stykker råvildt som han har drevet ud til mig. Det ene stykke råvildt stå nu stille et par sek. ca. 40 meter fra mig og jeg bander af mig selv og er noget ærgerlig over at riflen er 25 meter fra mig henne i bilen. Jeg løber hen efter riflen da jeg nu kan se at det ene stykke råvildt nu stå over i hegnet. Men inden jeg få riflen ud og skydestokke på plads er råvildtet væk. Jeg sætter mig nu ned på hug og roser Marius rigtig meget, og er sku lidt stolt over ham. Vi gå nu hen til bilen han får lidt koldt vand fra dunken samtidig med at jeg tænker sikken en fed morgen og hold da helt op hvor jeg er rigtig glad for min hund.
   
 
  Jeg har i dag været på en lille hyggelig eftermiddagsjagt med min søn Emil. Jeg lod ham stå for, så han var klar med riffel og haglbøssen. Jeg tog tjansen sammen med Marius at drive vores lille skovstykke af.
Efter få minutter efter at jeg har sluppet hunden kom han drivende med et stykke råvildt, der tog flugten ind på nabojagten og der ved ikke kom på skudhold. Da vi samles for enden af skoven ser vi et andetræk på ca. 20 stk. der kommer over direkte fra vores mose. Hvilket skærpede interessen for området. Da vi ankommer til mosen flyver der to gråænder fra stedet. Emil ser en gråand der dykker og vi har nu to ruhårede hønsehunde, der er i fuld gang med at afsøge området på land og på vand. Pludselig råber Emil at Marius har stand ovre på den anden side af kanten af søen. I et nu springer Marius resolut i vandet og tager anden og kommer så svømmende over mod mig med anden i flaben. Emils hund, Kato, som nu er 2½ år forsøger nu at tage anden fra Marius i vandet, men det får vi stoppet omgående med diverse tilråb. Den skal lære, at det ikke er velset. Emils hund har desværre en noget begrænset erfaring. Da Marius afleverede anden i min hånd, er den stendød. Han er sommetider lidt hård ved levende fuglevildt uden at det er tygget i stykker. Men han klemmer lige lidt hårdt en gang, så er det slut med alt liv. Efter levering af anden fik han meget ros og fik der efter tilladelse til at bære anden de ca.800 meter op til bilen.
Man kunne ligesom se at han var meget glad og stolt. Da jeg fik flået anden her til aften, kunne jeg se at der var en enkelt lille tandtryk i brystkødet, men intet der eller skulle blive et problem med den videre forarbejdning. 

Jeg ser det ikke som et som et stort problem, at han kan være lidt hårdmundet i en alder på nu 7 år. På en jagt i Sønderjylland for ca. 14 dage siden tog han selv 2 fasaner uden hagl i.  Jeg ser at han har stand ca. 60 meter fra mig hvor der stå en anden jæger på post. Fasanen forsøger at tage flugten på gåben, men bliver igen navlet til jorden og fastholdt af Marius stand. Nyt flugtforsøg, denne gang vælger fasanen at sætte af flyvende. Nabojæger er helt klar med haglbøssen, men det bliver ikke nødvendigt med skudangivelse. Inden fasanen er en meter over jorden, siger det haps i luften og et minut efter står jeg med en spillevende fasan i hånden. Fem minutter efter kommer han igen med en fasan, som han selv har taget inde i skoven.
Jeg skød 4 fasaner på den post i 6 skud, altså to forbiskud.

Så er det jo dejligt at Marius kan rette lidt op på min skudstatistik. Sidste år tog han 3 fasaner i en såt, der ikke var hagl i. Men han er også i stand til at fastholde sin stand og venter til jeg kan komme på skudhold. På en mark havde han stand for agerhøns. Jeg var ca. 300 meter fra stedet i gang med at videofilme jagten. Jeg slæbende på to store kameraer og en haglbøsse og nu råber jeg til ham: bliv der. Stærkt forpustet efter min hurtige lille travetur kommer jeg nu helt op bag ved Marius som fastholder sin stand og giver ham kommandoen til at rejse fuglene.

Nogle vil måske mene, at det ikke lige er sagen at have en så selvstændig arbejdende jagthund.

Men jeg kan med lille smil og glæde sige, at der er en vis besparelse på jagtpatronerne ved at have en selvstændig arbejdende jagthund. Det er også sket at jeg har lånt Marius ud til andre jægere i en såt.
Grundet lidt problemer med slidgigt i hoften og knæet er der på den måde mulighed for at spare lidt på bentøjet. Ved overdragelse af Marius er der lige kort instruktion med hensyn til afvendelse af fløjten med indkald og dæk samt dirigering. Det jeg oplever, er, at når han er under kommando fra en anden jæger er grundet hans selvstændighed og erfaring på jagt er nem at arbejde med for andre personer.
Jeg har også meget glæde af Marius der kan forholde sig helt roligt på post når vi på tomandshånd og sidder og ser efter kronvildt. Det er sket flere gange at han ser noget jeg ikke lige var helt opmærksom på.
   
 

Med Frederik på bukkejagt

 

 

 

12-6-2011
Med Frederik på bukkejagt. I går aftes havde jeg en ung mand på 13 år med på bukkejagt. Vi køre ud til Sibirien som jagten hedder i den del område hvor vi har jagt på tre kartoffelmarker der 900 meter lange. Inde på naboen stykket så vi en rå og en stor kraftig buk. Lidt efter køre vi over og holder foran til indgangen statsskoven hvor vi kan se at der går fem stykke kronvildt. Og på sporet kan jeg også se en grævling uden på ca. 100 meter med kikkerten. De fem stykke kronvildt trækker ind i skoven og er nu ude for synsfelt og ud kommer der en rigtig stor Kronhjort som var i bast. Knægten gør store øjne han har aldrig før set kronvildt. Grævlingen løber nu direkte ned mod os. Og jeg beder han at stå helt stille, hvilke han lidt svær ved. Inden for få minutter har vi en grævling gående på ca. 15 meter afstand som vi har fornøjelse at kunne betragte i fem minutter. Sener kørte vi over til mosen for se efter en buk de sidste 13 minutter lige før solnedgang. Frederik skulle gå lige bag ved mig og eller forholde sig tavs og hel roligt. Da jeg vender mig om for at se efter ham kan jeg se at ham at han stå og ryster over helte kroppen. Jeg viske til ham fryser du? og han svare nej men det her så spændende det er der for at jeg ryster. Desværre havde jeg ikke noget kamera med.

   
 

   
 

 

bund.asp Sibiriensjagtlau.dk